Den 50. dag er en milepæl, der engang føltes uendeligt fjern. Jeg føler mig helt ærligt fantastisk over at have nået hertil.
10-minuttersreglen
Der er selvfølgelig øjeblikke, hvor lysten til at tage en øl dukker op, men så husker jeg sandheden: Alkohol virker kun i cirka 10 minutter, medmindre man bliver ved med at jagte følelsen med flere doser, og trangen forsvinder.
Og når jeg for alvor tænker på smagen... æv. Coca-Cola Zero er blevet min foretrukne drik, det er som at opdage gudernes nektar.
Er du i tvivl om, hvilken app du skal bruge? Vi har sammenlignet de bedste ædruelighedsapps, så det bliver nemmere at vælge.
Energi og bevægelse
Jeg kan ikke påstå, at jeg har fået superkræfter, men det føles næsten sådan: grænseløs energi, konstant bevægelse og en sneboldeffekt af positive forandringer, der ruller gennem mit liv.
Forbedringer i livet
Mest bemærkelsesværdigt har jeg set en markant vækst i min tilstedeværelse på sociale medier og i mine indieprojekter, og jeg har en krystalklar forståelse af, hvad jeg vil opnå med mit liv.
Den mest dybtgående forandring er, at jeg har rigeligt med plads og energi til længe ventede ændringer i mit liv, sammen med et ægte ønske om at få dem til at ske.
Tankesættet er vendt på hovedet
Mit tankesæt har fået en total overhaling: mere positivt og mere fremadrettet. Jeg har en fornyet fornemmelse af muligheder, som om jeg kan se den fremtid, jeg ønsker mig og faktisk kender trinene på vejen derhen.
Fra følelsesløshed til taknemmelighed
Jeg ved ikke, hvordan det er for dig, men efterhånden som jeg er blevet ældre og har været igennem flere af livets uundgåelige storme, har jeg følt mig mere og mere følelsesmæssigt... dæmpet. Som om jeg bare kørte på autopilot uden for alvor at opleve livet.
Men på det seneste har jeg genopdaget taknemmeligheden, den følelse af "Hey, jeg lever faktisk et ret fascinerende og meningsfuldt liv".
Der er konstante rejser, stimulerende samtaler, forbindelser til mennesker både online og offline, friske idéer, der bobler op, og en ægte lyst til at føre dem ud i livet.
Den gode slags stabilitet
Der er ingen kvælende følelse af rutine, kun den gavnlige slags, som faste morgenritualer og en aktiv livsstil.
Problemer med løsninger
Selvfølgelig er der stadig udfordringer, men nu kan jeg se veje til at løse dem. Livet udfolder sig ikke altid perfekt, men sådan er livet bare. Det, der tæller, er en støt og bevidst fremgang, og så falder resten på plads.
Perspektiv fra Taipei
Lige nu er jeg i Taipei, og infrastrukturen her for mennesker med handicap er bemærkelsesværdig. Jeg ser mange mennesker med handicap leve fulde, aktive liv i det offentlige rum.
Det er den afgørende indsigt: De er der altid, det afhænger bare af, om samfundet skaber et miljø, hvor de kan deltage fuldt og synligt.
Ud over at føle empati kommer jeg tit til at tænke: "Og her sidder du og ynker dig selv, selv om du er rask og har uendelige muligheder?"
Jeg siger ikke, at vi skal bagatellisere vores kampe eller nøjes med mindre (vi skal absolut tage fat på vores udfordringer og prioritere vores helbred!), men nogle gange hjælper det at holde en pause, trække vejret dybt og huske: Jeg lever, jeg har det fint, og vi bevæger os fremad.
Jeg lever, jeg har det fint, og vi bevæger os fremad.
50 dage er gennemført! Livet bliver fantastisk med fornyet energi, klarere mål og en følelse af taknemmelighed. Rejsen fra bare at overleve til virkelig at trives er ægte og smuk.
